Kontrovers. Basketballspiller Brittney Griner vil skrive en bog om sin indespærring i Rusland. Men er der tale om en pengemaskine eller vedkommende litteratur?
Kvadet om det russiske tugthus
I FEBRUAR SIDSTE ÅR, lige inden Ruslands invasion af Ukraine, blev den amerikanske basketballspiller Brittney Griner under stor mediebevågenhed tilbageholdt af russisk politi i Sjeremetevo-lufthavnen i Moskva. På sig havde Griner 0,7 gram cannabisolie, som hun bruger medicinsk og har på recept hjemme i USA – men lige lidt betød det i Rusland, hvor olien er ulovlig.
Griner blev derfor stillet for retten og idømt ni års fængsel – selvom lovbruddet normalt kun giver en fængselsstraf på nogle uger.
Del: