Anmeldelse: Til middag i det forkerte århundrede. Østrigske Teresa Präauer serverer let cremant, cremet quiche og en smagfuldt opdateret version af den klassiske middagsselskabskomedie fra 1970ernes New York eller Paris.

Kulinarisk kammerspil

Værtinden lægger hovedet på skrå. Vil hendes gæster mon få brug for skeer? Hvilken olie skal hun bruge i salaten? Skal hun klikke på John Coltrane på Spotify? Den slags spørgsmål løber i et par sekunder rundt i hendes hoved, før hun – hovedpersonen i Teresa Präauers stilsikkert oversatte roman Til middag i det forkerte århundrede – løber ud i køkkenet i sin lejlighed i Wien.

Og hvem er så de fire bipersoner, der om lidt vil drikke hendes cremant og spise hendes quiche. Ja, der er for det første hendes kæreste, som hun har kendt i årevis, men aldrig er flyttet sammen med, og som hun ikke rigtig går i seng med længere, men som trods alt er en loyal ven. Så er der schweizeren, en lidt ældre universitetslærer, der snart vil stå på hendes altan og ryge og reflektere over livet og det sære fænomen, han kalder »de unge«. Og endelig er der et yngre ægtepar: en flot, men usikker mand i lyse sommerbukser og en smuk, men rastløs kvinde, hvis brystvorter er ømme af at amme.

(f.1963) skriver fortrinsvis om tysk og østeuropæisk litteratur. Han er cand. mag. i filosofi og tysk og lektor ved Sankt Annæ Gymnasium. Han har sammen med Judyta Preis oversat mere end 50 litterære værker fra tysk og polsk til dansk. Heriblandt værker af Nobelpristagere som Thomas Mann, Herta Müller, Elfriede Jelinek og Olga Tokarczuk.

Andre læser også