Kommentar. To kritikere af historikeren Steen Andersen hævder, at han har fordrejet hovedet på sine kolleger og leveret åndelig ammunition til Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Det er opspind.
Karaktermordforsøg
Der er udbrudt en »ny historikerstrid« i Danmark, mener Dagbladet Information, der i weekenden afsatte hele fire sider til emnet i avisens bogtillæg.
En ny historikerstrid er ikke en lille ting, for begrebet refererer til den berømte tyske »Historikerstreit« i 1980erne, hvor stridspunktet var nazismens og Holocausts rette placering i landets erindringskultur. Det handlede om det moderne Tysklands moralske selvforståelse, og i denne skelsættende »Streit« deltog snesevis af førende filosoffer og historikere, blandt andre Jürgen Habermas.
Del: