Pensum. Hvorfor holdes nogle litterære klassikere i hævd, mens andre falder bort og glemmes helt? Weekendavisen har opsøgt de institutioner, der former vores læsning.
Kanonstøberne
Herrerne og kvinderne i dansk litteraturs panteon. Fotocollage: Mai-Britt Bernt Jensen
I sidste uge kunne man læse i Politiken, at en lærer på Silkeborg Gymnasium havde opgivet at undervise i Thomas Kingo. Efter at have gennemgået salmen »Keed af Verden, og kier ad Himmelen« fandt hun, at ikke én elev i klassen havde forstået teksten – der var ingen hænder i vejret, og konklusionen var, at den var for svær, også selvom tidligere årgange havde holdt meget af salmen.
Sådan kan tiden være hård ved skønånderne. For ikke længe siden antog man også, at forfattere som Thit Jensen, Hans Hartvig Seedorff, Nis Petersen, Harald Kidde og Frederik Paludan-Müller ville blive læst og genlæst i mange generationer – med så stor selvfølgelighed, at alle de nævnte er blevet hædret med gader og pladser i deres navn.
Del:
