Genforhandling. Hvornår har en krænker udstået sin straf? Dette og andre krævende spørgsmål behandles ikke i et ellers sympatisk og velmenende feministisk kampskrift.
Kamp uden gråzoner
MeToo har været en kulturrevolution og et af de mest interessante fænomener i det 21. århundrede. Men også et af de mest dilemmafyldte. Derfor er det velgørende, at Camilla Søe og Maria Gudme har skrevet en såkaldt dannelsesbog om, hvordan vi skal forstå bevægelsen, med afsæt i deres egne erfaringer.
Bogen, der hedder Feministisk kampskrift, blæser til kamp med glittede guldbogstaver, men ellers er der ikke noget bombastisk over den. De to forfattere fremlægger sagligt deres perspektiver på en debat, der gik vildt for sig i 2020 og 2021, men ellers synes at være klinget af.
Del: