Det er sjovere at glæde sig til det uforudsigelige end at vente på det, der ret præcist kan forudsiges. Også selvom det ikkeuventede kan være det bedste – som nu for eksempel bare en digtsamling af Peter Laugesen. Men så: Cirka hver 12. eller 15. gang overrasker han med boglig poesi, der ikke ligner en sædvanlig Laugesen-digtsamling; en statistik, der er aldeles i orden, thi Laugesen er et geni, og genier må gerne gentage sig selv.

Det er i sammenligning en helt anderledes fest, jeg har med at se frem til Pablo Llambías' roman med den offensivt umulige titel (man hører for sig de højlydte forlagsredaktørsuk) Vampires of the forfaldne sommerhusområde, som udkommer om blot et par uger. I skrivende stund dog tarveligt nok uankommet til avisen, hvorfor jeg simpelthen ikke ved, hvad jeg skal vente mig. Llambías forbliver, ved siden af alle sine andre kvaliteter, uforudsigelighedens mester i ny dansk litteratur, og dét er ikke et lille eller uvigtigt mesterskab.