Lysterapi. I en verden, der spejler hans litterære sortsyn, tager Michel Houellebecq nu skeen i den anden hånd. Hans måske sidste roman er en oprigtig besyngelse af menneskeligt nærvær.
Kærlighed i katastrofernes tid
Det er i grunden imponerende, at Michel Houellebecq har fået så mange markante romaner ud af sit relativt begrænsede udtryk og verdenssyn. Gennem mere end et kvart århundrede har han ladet den samme type misantropiske midaldrende mandefigur repræsentere vrangen af det velstående, politisk integrerede Europa efter Murens fald.
Mens slut-90ernes og start-0ernes samtid stirrede sig blind på visioner om øget demokratisering, samarbejde og frihed, pegede Houellebecq igen og igen på visionernes slagside i form af tab af mening, spiritualitet og sammenhængskraft. Hans tidsåndskritiske romaner blev små kontrære sensationer, særligt fordi det kulturelle sortsyn ofte var garneret med provokerende og spekulative plot om sexturisme (Platform), kloning (Muligheden af en ø) eller islamistisk magtovertagelse (Underkastelse).
Del:
