Dagligvarekunst. Pernille Abd-El Dayem skriver noveller, der sitrer så forfinet og klogt, at man ville ønske, man kunne flytte ind i dem.
Ensomheden flosser op dagligt
Da jeg læste Pernille Abd-El Dayems nye, stilfærdigt sensationelle og sensationelt stilfærdige novellesamling Omsorgsdage, blev jeg hele tiden så punktuelt begejstret for de enkelte sætninger og afsnit, at jeg helt glemte at etablere noget overblik over struktur og tema og den hele bog – jeg kunne lige akkurat finde ud af at kortlægge personsammenfaldene mellem novellerne, men det var også alt.
Det samme skete, da jeg efter et par dage langsomt sjatlæsende bladrede bogen igennem for eksplicit at få styr på sammenhænge, styr på bogens styr: Jeg kunne lige akkurat hæve mig op til at begejstres over, at der i novellen (om) »Cecil« med 12 sider imellem optræder generøst præcise beskrivelser af både den nye Føtex på Tapperitorvet i Carlsbergbyen:
Del:
