Anmeldelse: Dobbeltgænger. Naomi Klein forfølger sin dobbeltgænger ned i kaninhullet og skriver en af de mest originale bøger om vores parallelle internetvirkelighed.
Jo mere ekstremt, jo flere klik
Inden jeg læste Dobbeltgænger, havde jeg afskrevet den canadiske journalist Naomi Klein som lidt af en intellektuel letvægter. No Logo (2000) og Chokdoktrinen (2007), der begge har solgt i millioner af eksemplarer, har altid givet indtryk af at være antikapitalistisk vælling til dem, der ikke kan fordøje Marx og Engels. Den slags bog, man køber sammen med en bæredygtig sweatshirt i Urban Outfitters.
Dobbeltgænger kommer derfor som en dobbelt overraskelse. Ikke alene er den en overraskelse fra Klein, den er også en overraskelse i sig selv: et særegent eksperiment i narrativ nonfiktion, der hele tiden tager uventede drejninger uden at miste balance.
Del: