Da den amerikanske forfatter Daniel P. Mannix besluttede sig for at skrive en bog set fra henholdsvis en hunds og en rævs synsvinkel, gik han grundigt til værks i sin research. Han anskaffede sig to ræve, der var tamme nok til, at han gennem et år kunne observere dem jage, parre sig og opfostre unger, og han interviewede jægere og skovløbere for at kunne skrive troværdigt om dyrenes liv.

Den største udfordring, når man skrev om dyr, mente han, var en naturlig tendens til antropomorfisme – altså at tillægge dyrene menneskelige egenskaber og følelser.