Indiana Jones møder Dorian Gray

I Maleriets forbandelse eksperimenterer de to historikere Anders Ravn Sørensen og Benjamin Asmussen med form og indhold i en historiefortælling om et maleri og dets skiftende ejere. Det er der kommet en god bog ud af. Samtidig rejser den nogle spørgsmål, som skal vendes i det følgende.

Vi begynder i 1700-tallet, hvilket jo altid er et godt sted at begynde. Ad snørklede veje og med hjælp fra et omfattende netværk kommer schweizeren Christophe Battier til København i 1760erne og får arbejde som bogholder i tidens dominerende handelshus, Asiatisk Kompagni. Han bliver hurtigt en betroet medarbejder og et velanskrevet medlem af den reformerte menighed, og i det hele taget ser det ud til at gå ham godt. Faktisk så godt, at han i 1772 betaler selveste Jens Juel – 1700-tallets portrætmaler-darling par excellence – for at udføre først et portræt af Battiers 17-årige forlovede, Anna Elisabeth Storp, og siden af Battier selv, der på det tidspunkt er 40 år gammel. Portrætterne er et bevis på Battiers anseelige sociale opstigen. Men skinnet bedrager, og det viser sig siden, at Battier er en svindler, der har begået underslæb og været involveret i lyssky handler, og han forlader landet i al hast. Hele forløbet og Battiers endeligt er meget dramatisk, og jeg skal ikke røbe for meget her.