Ved udbruddet af Anden Verdenskrig var Berlin Europas største by med 4,5 millioner indbyggere og en udstrækning svarende til, at København omfattede både Roskilde og Helsingør. Halvdelen af det mægtige areal bestod af store parker, skove og søer samt industrikvarterer.

Fra november 1943 til april 1945 bombede de allierede Berlin næsten dagligt og totalskadede cirka halvdelen, mens godt en tredjedel forblev så godt som uskadt; de brede boulevarder reddede byen fra de ildstorme, som hærgede andre tyske byer. Bomberne blev ofte nedkastet på må og få på grund af skydække, angreb fra jagerfly og ringe præcisionsudstyr, og det anslås, at omkring 50.000 omkom, mens indbyggertallet faldt til 2,5 millioner. Det engelske luftvåben mistede 600 fly og 3.000 besætningsmedlemmer over Berlin. Overlevelsesraten blandt dem var under 50 procent.