Allez. Fart plus tid er lig med mystik i en ung debutants befriende udlægning af cykelsportens største fortællinger.
I drømme er alle ryttere rene
Cykelsporten er en lukket klub, der er åben for alle. Enerverende indforstået, ofte, men altid tilgængelig for den, som sætter sig ind i tingene og accepterer præmissen, der hvert år driver atleter til askese og får tilskuere i tusindvis til at vente i timer på et øjebliks sus, mens litterære skikkelser slider med at sætte den i ord: at sporten er både himmelråbende banal og udtryk for livet som sådan.
Sporten har selvfølgelig sit eget vokabular, og i det findes udtrykket lirens. Enten er du lirens, tjekket, inde i cykelvarmen, eller også er du ikke, og hvem bestemmer det? Ifølge Brian Holm, tidligere rytter og nuværende sportsdirektør, skal man have været medlem af en cykelklub i minimum tre et halvt år, før man må indtage et standpunkt om, hvad der er lirens. Ofte drejer spørgsmålet sig om længden på strømper, match af farver og mængden af mælk i kaffen.
Del: