Ved første øjekast er Ida Balslev-Olesens omslag til Jonas Erikssons roman Af stumper og skår en nonfigurativ blodig plamage. Men så træder et hundehoved frem, et par sørgmodige øjne og en blød snude.

Husk hunden. Cockerspanielen Mickey dukker sporadisk op undervejs i romanen, nærmest i symbiose med fortælleren, men først på sidste side forstår jeg, hvorfor den ser så porøs ud på omslaget. Det er ikke en rar historie, men den har symbolsk fylde og giver god mening som motiv for denne fortrædshistorie, der er let at læse, tung at bære og svær at glemme.