Per Højholts diktum om, at en forfatter »ikke bør tage af hovedstolen«, har i årtier stået som en af de mest skamredne klicheer i dansk litteratur. Men giver udsagnet overhovedet mening i dag? Det, Højholt mente, var, at en forfatter ikke bør gøre sin egen biografi til grundelementet i sin fiktion. Her ligger en idé om, at en forfatter kan vælge i større eller mindre grad at bruge sig selv i sin litteratur.

Men hos mange nyere forfattere føles sondringen mellem hovedstolen og den rendyrkede fiktion ikke som et valg. I stedet fremstår hovedstolen som det eneste mulige udgangspunkt. Den enkelte forfatters selvbiografi vendes, drejes, forstørres og formindskes, så udbyttet bliver så stort som muligt. Tag eksempelvis Glenn Bech, der allerede i sin sensationelle debut, Farskibet, lagde alting frem.