Anmeldelse: Salat. Mau Lindow Tarbensens vellykkede romandebut fortæller lakonisk om dagpengeliv i Aarhus og cyborgsyret om en salatfabrik i Sverige.

Hjemme i fabrikken

Har De tænkt over, at de færdigblandede salater, man kan købe i de fleste supermarkeder, som udgangspunkt består af otte ingredienser? Nej, vel? Det havde jeg heller ikke, før jeg læste Mau Lindow Tarbensens Salat.

I romanen, der er forfatterens debut som prosaist, følger vi den unge Isa, som med en enkelt bogudgivelse på bagen om en lumpen internetcafé vælger at udskifte en trøstesløs tilværelse som dagpengemodtager i Aarhus med en anonym tilværelse som fabriksarbejder på en salatfabrik i svenske Mölndal. Her fører hun en afdæmpet – hvis ikke ligefrem forstummet – tilværelse, der går ud på at beundre maskinen Tramper S-360, spise Kentucky Fried Chicken, se YouTube-dokumentarer og undre sig over, hvad der egentlig foregår på det hotel, hvor hun er indlogeret.

(f. 1992) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er forfatter til flere bøger og har en baggrund i forlagsverdenen. Skriver om teater og litteratur og moderne liv.

Andre læser også