Hilbert har mistet jordforbindelsen

Småbørnsbøger er pr. definition en besværlig og kunstnerisk udfordrende genre. Det er sin sag at få en fortælling til at fungere med de iboende krav til tekstmængde, ordforråd og billedunivers. Dertil kommer, at publikum notorisk er utaknemmeligt: Børn er hverken særligt tålmodige eller høflige som læsere. En kedelig bog kan hurtigt kasseres, mens en bog, som virkelig appellerer, vil blive læst igen og igen. Såvel risikoen for øjeblikkelig afvisning som chancen for uendelig repetition stiller store krav til skaberne af billedbøger. Hvis en fortælling og dens karakterer skal bo hos læserne i ugevis − eller måske i måneder og år − må der være åndelige vitaminer at hente.

Den færøske forfatter og illustrator Bárður Oskarsson skriver og tegner på en måde, så der altid er noget at tænke over og vende tilbage til. Han er kendt for sin efterhånden lange række af underfundige billedfortællinger, der både henvender sig til små børn og deres højtlæsende voksne. Oskarssons særlige univers består af antropomorfe dyrekarakterer, der på den ene eller den anden måde udfordres af eksistensen. Bøgerne beskriver hverdagslige hændelser og menneskelige egenskaber i enkle og genkendelige handlingsforløb, og samtidig bliver begreber som venskab, tillid og frygt indirekte berørt.