Forskydninger. I den latinamerikanske samtidslitteratur tynges nutiden af historiens ubearbejdede traumer. Tre forfattere forsøger på hver deres måde at finde fodfæste i kulturens og erindringernes dyb.
Fortiden er et fremmed land
Det kan være svært at se det, hvis man ikke lige ved det, men oversættelser af spansksproget skønlitteratur har i disse år fremragende kår i Danmark. Det skyldes primært arbejdsomme mikroforlag som Skjødt, der blandt andet har udfyldt et i årtier gabende hul med en oversættelse af Julio Cortázars mesterværk Hinkeleg, samt det uforståeligt oversete forlag Aurora Boreal, der med udsøgt kuratering giver danske læsere mulighed for at blive opdateret på samtidslitteraturen i en række latinamerikanske lande.
Det indtryk, man fremfor alt får, når man læser sig ind på den nye latinamerikanske litteratur er, at der – stadig – er tale om kulturelle sfærer i opbrud og befolkninger, der hjemsøges af kollektive traumer. Landenes nyere historie er til konstant forhandling, identiteterne indeholder som udgangspunkt op til flere bindestreger, og det 20. århundredes politiske og sociale omvæltninger rider litteraturen som en mare. Under overfladen simrer den allestedsnærværende vold, der er en uadskillelig del af den latinamerikanske erfaring.
Del:
