Første gang Sofia brænder mennesker op, foregår det i en nordsjællandsk skov. Hun sidder på en neonfarvet firkant af skumgummi som del af en rundkreds om bålet, hvor alles blikke er rettet mod Astrid, der rager op som cirklens ubestridte midtpunkt.

»Jeg har samlet jer for at skabe et trygt rum,« siger Astrid. »Et rum, hvor vi kan være os selv. Et rum, hvor vi siger farvel til tidens fordomme og forventninger.«