Husker De Dronningens nytårstale i 1992? Den kom naturligvis ind på fodboldherrernes EM-sejr, men ikke kun i positive vendinger. For ja, nok var det dejligt, at folket kunne juble i rød-hvidt over landsholdets triumf og føle stolthed over den danske arv, fortalte regenten, men hold lige hesten. For hvad var det, der havde luret i baggrunden dét år?

Krig og konflikt mellem folkeslag i Jugoslavien, selve årsagen til, at Danmark overhovedet havde fået en chance ved EM, og hvad gik det så ud på?