Kriminalromanen er en rig og varieret genre med en lang, interessant historie og endeløse variationsmuligheder, og skulle man have glemt det, er krimimessen i Horsens et godt sted at blive mindet om det. Også årets udgave, som fandt sted i sidste weekend, bød på hele genrepaletten: juridiske kammerkrimier og geopolitiske thrillere, ensembler og enlige efterforskere, udkantshorror og storbynoir. Programmet byder primært på nordiske forfattere, gode kollegaer og inspirationskilder til hobe, men i de senere år er én gruppe begyndt at skille sig ud i festivalens mange sceneinterview og paneldebatter: svenskerne.

I dag ved alle messedeltagere, at en bande hedder en gäng på svensk, og at kriminalitet hedder brottslighet. Baggrunden er selvfølgelig den tragiske, at Sverige er ramt af en ødelæggende voldsspiral, at den organiserede kriminalitet i landet er eksploderet sammen med drabsraten, og at tiden til fornægtelse og bortforklaring for længst er forbi. Og hvad gør det så ved den litteratur, der pr. definition interesserer sig for kriminalitet?