Da jeg i slutningen af 1960erne læste Frank Herberts science fiction-roman Dune, var der ikke mange, jeg kunne diskutere bogen med.

Det ændrede sig ikke med tiden, hvilket selvfølgelig ærgrede mig. Men efterhånden blev den manglende popularitet også et adelsmærke, for hvor gik de dog glip af meget, de ikke-science fiction-læsende.