Det er stærke, men sært forsinkede digtere, der er født i 1928.

Per Højholt, som døde i 2004, debuterede vådt hereticansk i 1949 med samlingen Hesten og solen, men slog først igennem i 1963 med cool modernistiske Poetens hoved. Vagn Steen, som døde i 2016, debuterede som Danmarks første konkretist i 1965 med Digte?. Knud Sørensen, lykkeligvis lyslevende, debuterede i 1952 i Hvedekorn med et højstemt naturdigt, »Bærrene«, der er optrykt i hans nye, tyst vitale samling Gemmebogen, og hvis første strofe betydningstungt lyder sådan her: