Hvad skal man dog stille op med Woody Allen, den både elskede og forhadte filminstruktør, der snart fylder 90 år? Siden det kulturelle stemningsskifte efter MeToo har Allen været en prygelknabe, hvilket har medført, at hans tre seneste film er blevet distribueret af MPI Pictures, et relativt smalt filmselskab med hovedkvarter i Illinois. 

I sommer kom han igen i klemme, da han deltog han i Moscow International Film Week via videolink og siden måtte forklare, at han fordømmer Putin. Og nu? Nu har manden sandelig skrevet sin første roman. Der er lige så sentimental og banal som mange af hans mest kendte film.