Anmeldelse: Schrödingers Grrrl & Yellowface. Hvem gider læse bøger af hvide middelklasseforfattere? To nye romaner rister forlagsbranchens jagt på autentiske nye stemmer.
Forklædt som udsat
Diskussioner om køn, race og kulturel repræsentation er blevet hverdagskost i den litterære verden. Så sent som i sidste uge bragte New York Times en artikel om, hvor mange amerikanske forlag der endnu ikke lever op til løfter om at diversificere deres kataloger og virksomheder. Forlagene bruger tid og penge på såkaldte sensitivitetslæsere for at undgå ubevidste stereotyper, man sender sine ansatte på retreats for at oplære dem i diversitet, lighed og inklusion, man udvikler strategier for at rekruttere medarbejdere med minoritetsbaggrund. Men lige lidt hjælper det åbenbart.
Intet under, at et så betændt og kontroversielt emne er blevet genstand for satirisk behandling, og nu foreligger to eksempler på dansk. Både Yellowface af amerikaneren Rebecca F. Kuang og Schrödingers Grrrl af tyskeren Marlen Hobrack skildrer skandaler om autenticitet og forfatteridentitet.
Del: