Det er en overskyet dag i Norfolk i Østengland, da Ken Follett ifører sig hjelm og knæbeskyttere og kravler ad en metalstige ned i et ni meter dybt hul. Hullet fører ned til en flintmine, der overvejende består af kalk, og gangene er så smalle, at den 76-årige forfatter må kravle det meste af tiden. Hver bevægelse hvirvler støv op, der gør det svært at trække vejret uden at hoste.

»Det var aldrig noget, jeg havde troet, jeg ville gøre,« siger han til mig og griner.