Det er ikke sådan lige at identificere den færøske fællesmængde i romanen Boys boys boys, digtsamlingen Kirken af æbletræ og novellesamlingen 7, der alle er udkommet for nylig. Men skulle man pege på noget, må det være vinden.

I Rúni Weihes medrivende Boys boys boys trænger den, altså vinden, hele tiden ind i det hus, hvor en ung dreng – lidt ved et uheld – er flyttet tilbage til Færøerne fra Danmark for at bo med sin far og hans nye kæreste. I Askur Skaalums dunkelt hypnotiserende Kirken af æbletræ er det vinden, der får havet til at skumme, håret til at flagre og græsset til at svaje i det halvvejs eventyrlige univers, hvor æbletræerne er sunket i jorden. Og i Katrin Ottarsdóttirs novelle »Lærerinden«, der er den eneste næsten-acceptable tekst i samlingen 7, er der stormvejr i bygden, da en ung pige skal udkæmpe kampen om sin lærerindes gunst.