Forleden trådte Nicole Collier frem for åbne mikrofoner i en regeringsbygning i Austin. Den demokratiske delstatspolitiker var tydeligt utilfreds med vedtagelsen af et nyt valgkort over Texas, der vil sikre Republikanerne yderligere fem pladser i Repræsentanternes Hus: »Jeg har lyst til at græde, men jeg er for vred. Jeg har lyst til at bryde sammen, men jeg er for rasende. Dette at jeg er så vred og rasende, betyder samtidig, at jeg fortsat vil kæmpe!« tordnede Collier.

Det mest interessante ved den texanske politikers reaktion er vel, hvor upåfaldende den efterhånden forekommer. Collier – 52 år, advokat, forretningskvinde og bedstemor – kunne have valgt at argumentere teknisk eller fagligt for, hvorfor det nye valgkort er en dårlig idé, og hvorfor gerrymandering – politisk manipulation af valgkredsgrænser – er udemokratisk. Men i stedet valgte hun at give følelserne frit løb, lægge sin vrede og sit raseri til frit skue.