For nogle uger siden luftede jeg en idiosynkratisk irritation over de bøger, der kalder sig »romaner«, selvom der findes mere dækkende alternativer, og i sidste uge fik jeg så svar på tiltale af teaterinstruktør Liv Helm, hvis litterære debut, Med hjertet i hånden, jeg havde brugt som eksempel.

Jeg opfatter, skrev jeg, mere bogen som et stykke narrativ nonfiktion – en reflekterende, selvbiografisk, erfaringsbaseret beretning uden fiktionaliseringer – end som en roman, altså en »lang, fiktiv prosafortælling« for nu at bruge en formalistisk genredefinition.