Konversationsleksikon. Hver uge serverer vore skribenter et tidsløst eller tidstypisk opslagsord, der med sikkerhed kan fungere som samtalestarter til Deres næste sammenkomst.
Excentrisk
Excentrisk [egˈsεnˀtʁisg]. Fra latin, excentricus, afvigende fra midtpunktet.
E er det mest almindeligt forekommende bogstav på dansk, absolut mainstream, men der er også mange ord med e for at være afvigende. At være for meget af det gode.
Man kan gå og føle sig lidt sær, men så hjælper det at finde ud af, at der er mere elegante ord for ens fremmedgørelse. Man er for eksempel ejendommelig, ekstraordinær, eklektisk, ekstravagant, eksorbitant.
Eller man er excentrisk. Det lyder flot af planetariske baner og slingrende cykelhjul. Det latinske excentricus betyder afvigende fra midtpunktet, tænk ex + centrum. Det begyndte engang i 1800-tallet at referere til en underlig eller pudsig person, men forinden var det et matematisk og astronomisk begreb. Oprindeligt er excentricitet et udtryk fra den ptolemæiske, geocentriske astronomi, som man brugte om himmellegemer, hvis kredsløb tilsyneladende var i uorden.
For eksempel ikke havde Jorden på plads som centrum (på den måde endte de excentriske planeter med at få ret, og lad det være en pointe). Er det mon derfor, man siger, at et cykelhjul ekser, når det har et forvredet omløb? Excentrisk skal forstås i modsætning til koncentrisk, det astronomisk midtersøgende, som har et fælles centrum. Astronomisk beskriver det excentriske stadig en bane, der ikke er perfekt cirkulær, men ellipseformet. Den degraderede eks-planet Pluto har for eksempel et excentrisk kredsløb om Solen.
Excentricitet kan også forstås sjæleligt, som særhed + klasse. Der er format over det, finesse, og et fravær af skam over egen afstikkende karakter. Excentrikeren er en distingveret form for sær, måske lidt aristokratisk eller professortournesolsk. John Waters tynde overskæg, kultfilm og småperverse, høflige facon. Forfatteren Patricia Highsmith, som smuglede sine kælesnegle med sig under brysterne.
Jeg lærte allerede som barn, at det var finere (og lidt latterligt) at være excentriker end en almindelig særling. At det var betinget af noget så prosaisk som penge.
I Don Rosas klassiske tegneseriesamling, Her er dit liv, Joakim, følger man von Ands rejse fra fattig ælling i Glasgow til verdens rigeste and. Cirka midtvejs har Joakim gjort sin lykke i Amerika og vender hjem til sin familie. I en kærre lastet med tønder fulde af penge. Hvorfor har han taget dem med i kontanter? spørger den måbende familie. For at bade i dem! svarer Joakim glædesstrålende, mens han demonstrerer sit pengebad: »Så jeg kan tumle i dem og kaste dem op i luften, så de rammer mig i hovedet, og grave mig igennem dem som en muldvarp.« Faren er forfærdet: »Vores søn er blevet tosset!« Lillesøsteren korrigerer tørt: »Fattige folk er tossede, far. Rige folk er excentriske!«, og den mellemste søster leverer punchlinen: »Og Joakim er skingrende excentrisk!« Excentricitet er en eufemisme, ja, men det er også en attitude.
Del:
