Anmeldelse: Lokomotivføreren og andre fortællinger. Danske læsere kan nu søge optagelse i det hemmelige selskab af Jean Ferry-læsere, og det bør vi benytte os af.

Et sted mellem Kafka, Monty Python og Groucho Marx

Værten ved et middagsselskab, en herre ved navn K., bliver budt på nogle flere linser af sin tjener. »Ellers tak,« skynder K. sig at sige,»nu ser jeg udmærket!«

Da kun enkelte af de tilstedeværende gæster høfligt ler ad denne vittighed, og idet hans kone sender ham »et blik, der med sin skumlende vrede måtte regnes for en dødsdom«, ser værten sig nødsaget til at undskylde. Han forklarer: »Jeg kan ikke, jeg kan ikke forhindre mig selv i, anden gang nogen byder mig på linser, at svare 'ellers tak, nu ser jeg udmærket'.« 

Andre læser også