Kommentar. Nogle kunstnere får lyst til at gribe motorsaven, mens andre vegeterer i stilhed med en klump ler.
Det stof, vi er gjort af
Det 20. århundredes afslutning tilhørte om nogen to kvinder på skulpturfronten. Louise Bourgeois og Yayoi Kusama. De var begge oppe i årene og oplevede et sent gennembrud for deres kunst på verdensplan. For efter at Louise Bourgeois i midten af 1990erne udstillede sin første monumentale skulptur af en edderkop Maman, var verden som forandret. Bronzeskulpturen af edderkoppen fyldte et rum ud, og snart syntes den at formere sig i flere versioner, der indtog pladser og uderum rundt omkring i alverdens kunstmetropoler.
Alle, børn som voksne, der kom i nærheden af det flotte dyr med dets todelte krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler, fik en oplevelse af kunstens råderum. Dyret, der dræber sine ofre med gift, var en subtil kommunikation mellem mennesker. Et lydløst indslag på gadeplan og kunstudstillinger, der gik under huden på publikum. Der var en psykologisk dimension ud over den iøjnefaldende fysiske fremtoning hos »Maman«, der betyder mor.
Del: