»Er du mor til nogen?«

Når man mener at have gennemskuet nogen eller noget, lyder den klassiske sprogvending: »Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro ...«. Lotte Kirkeby tager dobbelt ladegreb på vendingen, hvis første del hun sætter som titel på sin nye roman, Hvis man ikke vidste bedre, og hvis fulde udtræk udgør første sætning og dermed anslaget i hele romanen: »Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at jeg havde siddet her hele natten. Det har jeg ikke. Og hvis jeg havde, var der ingen, der ville opdage det.«

Titlen og åbningssætningen indikerer jo stærkt, at der altid er en sandhed, som ikke alle har indblik i. Men på et tidspunkt skal regnebrættet gøres op, og fortællerstemmen – let sentimental, let bitter, men ganske afklaret – tilhører en kvinde, der er vendt tilbage til den provinsby, hvor hendes liv udspillede sig for mange år siden.