Det er en eventyrlig og samtidig sandfærdig historie, som Henriette Rostrup fortæller i Grevinden om Angelica (Pierri Burcharth Goertz von Sponneck) Evans. En kvinde, der voksede op som fattigt plejebarn i en mælketoddybar på Nørrebro i 1870erne, men endte som grevinde af et slot ved Bagsværd Sø. Rostrup følger hende fra opvæksten på Nørrebro og videre til en præstegård i Vonsild, hvorefter turen går til Sydafrika, Amalfi, London, Schweiz og retur til København. Undervejs bliver hun en af Europas rigeste kvinder. Og gift og skilt og gift og skilt og så videre.

Det er fremragende fascinationsmateriale, og Rostrups historiske roman kiler sig direkte ind i den genopdagelse af glemte kvindeskæbner, som vi ser i disse år. Hun undersøger, hvordan en kvinde kunne bevæge sig fra socialklasse mælketoddybar til den europæiske overklasse, og hvordan en teenagegraviditet kunne ende med et ægteskab med en greve, selvom det kunne have ført hende direkte til fattiggården. Var hun heldig? Tværtimod.