Hundredårig. Thomas Manns Trolddomsbjerget er med sin forjættende undersøgelse af de store ideers kamp stadig relevant.
Endnu en tabt tid
Det er i år et helt århundrede siden, den tyske forfatter Thomas Mann skabte en petriskål i bjergene og derved belyste Europas sygdomsbillede umiddelbart før Første Verdenskrig. I Trolddomsbjerget (1924), modernismens store klassiker, skildrer Mann sanatoriet Berghof, der ligger svævende over en landsby i de schweiziske alper. Her kan europæiske velhavere søge helbredelse og adspredelse, hvis de er ramt af tuberkulose, den så fantastisk forældede sygdom, der er blevet synonym med den spæde industrialisering.
Værkets brystsvage helt, Hans Castorp, besøger kun modvilligt Berghof. Hvad der skulle være et rutinemæssigt sygevisit hos Castorps tuberkuløse fætter Joachim, den rene preussiske soldaterånd i kødet, bliver hurtigt til et længerevarende ophold. Først for en tvivlsom nydelses skyld, senere fordi han selv pådrager sig tuberkulose – til sidst opløses tiden og passerer nu blot stilfærdigt forbi. Castorp aner ikke længere, hvor længe tuberkulosen har holdt ham fanget på sanatoriet i Alperne, eller om det overhovedet er fangenskab. Hans sygevisit bliver umærkeligt til et ophold på syv år.
Del: