Anmeldelse. Især mødre kan lære, at de ikke skal blande sig så meget, i to nye romaner om angste og selvdestruktive unge piger.
En verden, de voksne knap kan se
Unges mistrivsel bekymrer både politikere, pædagoger og forældre. Over en bred kam bliver de unge beskrevet som sårbare, forvirrede og triste. De savner tro på fremtiden og sig selv, og de risikerer at droppe ud af uddannelser og arbejdsmarked, ja, hele tilværelsen. Sidste efterår nedsatte regeringen ligefrem en trivselskommission, som skal hjælpe med at give de unge livsmodet tilbage.
Eksperterne er hverken enige om årsagerne eller omfanget af mistrivslen, men emnet engagerer. I en kronik i Politiken 3. august manede pædagogikprofessor Lars Qvortrup og docent Karen Wistoft dog til besindighed: Tilværelsen har alle dage været udfordrende, og ungegenerationen i dag er ikke specielt skrøbelig. Vi voksne blander samfundsændringer, strukturelle problemer og sygdom sammen, og vi risikerer derved at overse dem, der virkelig har det skidt, fremfører de.
Del: