Stefan Zweig ville være et interessant menneske at beskæftige sig med, selv hvis han intet havde skrevet. Sådan sagde to østrigske litteraturhistorikere for et par år siden, da de præsenterede det 500 sider lange opslagsværk, de netop havde udgivet om deres berømte og berejste landsmand, der begyndte sin livsbane i Wien i 1881, og som nåede at gøre holdt i både Berlin, Paris, London og New York, inden han i 1942 endte den for egen hånd i Petrópolis i Brasilien.

Det ville være lettere at nævne dem af 1920ernes og 1930ernes internationale kulturpersonligheder, han ikke trykkede i hånden, end dem, han gjorde, sagde de to historikere. Hvis ikke man besøgte ham i hans hjem i Salzburg under de årlige Festspiele, som han var en af initiativtagerne til, mødte man ham uden tvivl til en af de utallige konferencer, han som en selvfølge blev bedt om at tale ved.