Velkommen til Godt ord igen: Stedet, hvor Weekendavisens skribenter hver uge undersøger et ord, der begejstrer dem, forbløffer dem og vækker deres nysgerrighed.

Siden hvornår blev vi alle geografieksperter? Ja, siden 50-60.000 migranter forleden krydsede grænsen mellem Marokko og Ceuta, som er en bette snas Spanien på den afrikanske nordkyst. Nærmere betegnet – og sådan blev området faktisk betegnet af en hel del medier sidste uge – en spansk eksklave. Eller er Ceuta en eksklave? Hvad er overhovedet en eksklave? Er det ligesom et konklave, hvor kardinalerne mødes for at vælge en pave, men så er det i stedet alle ens ekskærester, der mødes for at diskutere, hvorfor de slog op med en?

Enklaver har vi nok en fornemmelse af: Det er den ordentlige Frederiksberg Kommune lige midt i Københavns storbysnavs. Det er det ildevarslende russiske Kaliningrad, der stikker ud lige dér mellem Polen og Litauen. Og det er selvfølgelig Vatikanstaten, der hævder at være en uafhængig politisk entitet, men ikke er for fine til at hægte sig på Roms kloaksystem.

Collage: Mette Hau.

En enklave er ifølge Den Danske Ordbog et »afgrænset område som er helt omgivet af et andet område og adskiller sig fra dette med hensyn til fx sprog, religion, kultur eller administrativt tilhørsforhold«.

Men hallo, en eksklave er ifølge samme kilde et »afgrænset landområde der ligger geografisk adskilt fra den stat som det politisk er en del af«. Det lyder lidt som det samme, og ordbogen indrømmer da også, at en eksklave »egentlig (er) det samme som enklave, men set fra moderlandets synspunkt«.

Det vil sige, at Kaliningrad er en eksklave set fra russernes synsvinkel, altså et område, der ligger uden for eller væk fra (det latinske ex) moderlandet. Mens Kaliningrad for polakkerne og litauerne er en enklave, et område inde i (en) deres lande. Klave henviser til det latinske clavis, der betyder en nøgle, og claudere, der betyder at lukke.

En eksklave vil således altid være en enklave, mens en enklave ikke behøver at være en eksklave, altså del af et større hele. Selvom det er interessant at tænke på, hvad enklaven Frederiksbergs moderland kunne være, hvis de havde et; jeg veksler nok mellem Schweiz og Canada.

For at gøre det endnu mere kompliceret skriver leksikonet Britannica, at en enklave/eksklave, der har en kystlinje, kaldes en semi-enklave/eksklave, og det gælder jo Ceuta, som tusinder af migranter svømmede til ved hjælp af baderinge og svømmefødder. Men lige dét område dækkes måske endnu bedre af en tredje betegnelse, nemlig pene-eksklave – pene fra peninsula, der betyder halvø. En betegnelse, der ikke rigtig har vundet indpas i Danmark.

Hvad angår områder, der kun er adskilt fra deres moderland af et eller flere have, er vi ude af eksklave/enklave-territorium. Således er Hawaii bare en samling øer, siger Britannica.

Endelig findes der – i hvert fald ifølge undertegnede – de såkaldte eks-eksklaver, altså områder, der engang har været adskilt fra deres moderland, men nu enten er forenet med det eller er blevet opslugt af det omkringliggende territorium.

Den mest kendte eks-eksklave er nok Vestberlin, der efter Anden Verdenskrig var omgivet af Østtyskland, en kapitalistisk ø i Stasi-fyldte farvande. Vestberlin var adskilt fra sin kommunistiske halvbror, Østberlin, af Muren, men åndeligt forenet med denne af David Bowies sang »Heroes«. I 1990 blev denne eksklave (og enklave!) indlemmet i det helt nye, forenede Tyskland.

En lignende historie får vi næppe, når det kommer til Ceuta. De spanske myndigheder hævder i hvert fald, at Ceuta, den ekskluderede eksklave, selv har ekskluderet størstedelen af migranterne tilbage over grænsen til Marokko.