Anmeldelse. Det er trygt at komme ned i kælderen hos Tong Eng Grill, hvor mrs. Li kommenterer på ens vægt og serverer wontonsuppe med røget laks.

Eklektisk sammensat

Illustration: Mathias Hoeg. Kildefoto: Fryd Frydendahl, Facebook

Min kæreste har en veninde, der hedder mrs. Li. Eller jeg ved faktisk ikke, om man kan kalde sig venner, hvis ingen af parterne kender hinandens fornavne, men hvis vi for nemheds skyld antager, at det kan man godt, så kan man kalde det et umage venskab mellem en 33-årig polsk mand, der laver noget med kunstig intelligens, og en 72-årig kinesisk kvinde, der bestyrer en grillbar en spytklat fra Sticks'n'Sushi på Øster Farimagsgade i København.

Tong Eng Grill hedder stedet og er nok det diametralt modsatte af Sticks'n' Sushi. Dets claim to fame er, at det engang endte som clickbait på B.T., fordi journalisten Anders Malling Beck under overskriften »Du milde kineser« kunne citere direkte fra Fødevarestyrelsens rapport, at »hele virksomheden fremstår meget snavset og fedtet«, hvilket Fødevarestyrelsen som sådan ikke tager fejl i; det kan enhver konstatere, hvis de går ned i den sagnomspundne kælder.

Andre læser også