Morten II. I 1968 oplevede Morten Sabroe, at livet er dybt meningsfyldt. Den erindring gør, at hans nye roman trods alt er værd at læse.

Drengen i vindueskarmen

Morten Sabroes sene forfatterskab tager tit udgangspunkt i noget, der præger den store samfundsdebat, for eksempel hjemvendte soldaters krigstraumer, den humanitære krises etiske implikationer eller magtfulde mediemænd, der manøvrerer med pikken. Emnerne er ofte moralske, men forfatteren er ikke moraliserende, tværtimod er han både satirisk, sarkastisk, ironisk og distanceret.

Men lad nu bare De Store Emner hvile, for uanset deres vigtighed bliver de trumfet af to endnu større – og meget mere konfliktfyldte – temaer i Morten Sabroes liv, nemlig Familien og Døden. I de to særdeles fine selvbiografiske romaner Du som er i himlen (2007) og Fader vor (2011) skrev forfatteren nådesløst om sine forældre og sig selv, og mellem de to udgivelser lavede han den journalistiske tv-serie På udflugt mod døden, hvor han – efter at have overlevet en blodprop i hjernen – satte sig for at undersøge, hvad der sker med os, når vi dør.

krot
(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.

Andre læser også