For mange europæere er det givetvis kommet som en overraskelse, at vi pludselig befinder os i en kamp, vi ikke kan være sikre på at vinde.

Fire magter – Rusland, Kina, Nordkorea og Iran – har allieret sig med det formål at få os ned med nakken og skabe en ny verdensorden, hvor de vestlige demokratier ikke har noget at skulle have sagt. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i Europa gjort os dybt afhængige af selvsamme Kina og Rusland.