Anmeldelse. Hvad drømte millennials om, og hvad fik de? To ny bøger gør regnskabet op.
Det tabte paradis
Millennialgenerationen er blevet voksen. Folk, der blev født mellem 1981 og 1996, tilhører ikke længere samtidskulturens primære målgruppe. De aner ikke, hvad dem i 20erne fra Generation Z foretager sig på deres telefoner, og de har mindre og mindre at skulle have sagt om popkulturens tendenser.
Det er med andre ord tid til at gøre det store regnskab op. Hvad karakteriserer millennialgenerationens plads i verdenshistorien? Hvad drømte de om, og hvad fik de i sidste ende? Og, tilføjer jeg for egen regning i min egenskab af ærkemillennial (f. 1986): Hvorfor fremstår min generation så melankolsk?
Del:



