Krise. Læser vi virkelig dårligere end før? Nogle gør, og det er et problem, selv i en billed- og lydbåret fremtid.
Det skriftløse barbari
Illustration: Gitte Skov
Den engelske 1700-talshistoriker Edward Gibbon var ikke i tvivl om, hvad der gjorde det højt udviklede Romerrige til noget særligt og hævede det over de stinkende og frådende horder mod nord: evnen til at læse og skrive: »Brugen af et skriftsprog er den vigtigste faktor, som adskiller et civiliseret folk fra en flok vilde afskåret fra viden og refleksion,« skrev han i sin klassiske Det romerske riges forfald og undergang.
Er vi, efterkommerne til de nordlige barbarer, nu 2.000 år senere på vej til igen at opgive fortroligheden med skriftsproget? Vil det kaste os ud i en ny form for barbari? Eller kan det være lige meget i en tid, hvor billede og lyd alligevel fylder mere og mere?
Del:
