Lysende. Hvorfor slår Tarjei Vesaas’ bøger så hårdt? Hvad er det for et underliggende tryk af mystik i hans prosa og i hans mennesker, som vil frem, men hele tiden støder på grund i sproget? Forfatter Ingrid Nymo om sit forbillede.
Det sjælelige brøkliv
I Tarjei Vesaas’ novelle »Tusten« er hovedpersonen, Mattis, blevet betroet en nøgle. Til sin egen store overraskelse er han blevet tilbudt arbejde. En fremmed mand har spurgt, om han kan stå for noget skovhugst ude på en lille ø. Her ligger en hytte, hvor Mattis kan bo, og som nøglen kan åbne.
Til daglig bliver Mattis kaldt tusten, som betyder tosse, og han bor sammen med sin søster, Hege, der forsørger dem begge. Hun må være den voksne i huset og inkarnere fornuften over for Mattis, der på mange måder stadig er et barn. Men ikke helt. For han forstår, at han er anderledes, og erkender sin egen uformåen, når han er sammen med andre voksne. Derfor er det så stort for ham at blive betroet et ansvar:
Del: