Anmeldelse: Jeg vil! Ida Jessen har skrevet et vidunderligt portræt af Sigrid Undset og et forsvar for epikkens opbyggelighed.

»Det ser ud til, at jeg har fået Nobelprisen.«

Indrømmet: Sigrid Undset er så godt stof, at man skulle være meget dårligt skrivende for ikke at få en nogenlunde læsbar biografi ud af hendes liv. 

Født i 1882 opnåede hun at blive både udgivet, anerkendt og at undgå den nedladende betegnelse »dameforfatter«, og hendes liv byder på oplagte litterære optrin. Som da hun som dødtræt småbørnsmor sad og skrev desperat med det yngste barn lænket til sofabordet for at forsørge den familie, som hendes kunstnerægtemand, Anders Svarstad, konstant svigtede. Eller dengang hun modtog opkaldet fra nobelkomiteen, hvorefter hun roligt satte sig med sit strikketøj og stilfærdigt sagde til Svarstad: »Det ser ud til, at jeg har fået Nobelprisen.«

Andre læser også