Skikkelsesskift. Gunnar Ekelöfs modernistiske poesi præsenteres på dansk i to eksemplariske udgivelser. Sammen åbner de en port til nye betydningsrum i verden og i digtningen.
Det rasler i hans digte
At stifte bekendtskab med de største og mest kanoniserede digtere kan ofte fremstå som lidt af en prøvelse. Få læsesituationer er så frygtindgydende som den, hvor man forsøger at tage hul på en diger Samlede digte fra en ikonisk poet, hvis litteraturhistoriske vigtighed alene overvælder, allerede inden man åbner bogen.
Derfor er det godt set af Forlaget Virkelig at præsentere den svenske modernist Gunnar Ekelöf – en af det 20. århundredes mest betydningsfulde skandinaviske digtere – i form af to af hans vigtigste enkeltudgivelser: Den koncentrerede gennembrudssamling Færgesang fra 1941 og den mere formmæssigt svulmende Non Serviam fra 1945. Sammen udgør de en fin introduktion til Ekelöfs digtning, der skaber sin egen ophøjede virkelighed og, trods det højmodernistiske stilleje, på besnærende vis taler til nutiden uden behov for formidlende instanser.
Del:
