Transcendent. Torrey Peters hårde, komiske moderskabsroman er en transfortælling til en ny tid.
Der findes fire slags frelse
Det kan føles, som om transkønnethed er en politisk kategori, et spørgsmål om rettigheder, ny og gammel feminisme, holdninger. Men Detransition, Baby er ikke en debatbog, det er i den allerbedste forstand en fuldkommen roman: flertydig, beskidt, menneskeklog, sexet, kynisk i sit klarsyn og håbefuld i sine visioner.
Den begynder der, hvor mikrofonen til Pride-optoget bliver slukket, og den magnetiske transkvinde går ned fra scenen og bliver en privatperson, der har sit eget liv at leve (og bedre ting at tage sig til end at forarges over J.K. Rowlings tweets eller kønsopdelte toiletter). Det er det uimodståelige: Torrey Peters tager sin læser med ind i et miljø, hvor transkvinder er mere end tragiske eller frække bipersoner; her er de komplekse, sårbare, besværlige, hele mennesker, der både har transspecifikke og universelle kvindeproblemer.
Del: