Sidste uge af august, 29 grader. Hedebølgen har varet et par måneder, og hele Nordsverige knitrer som en 1.000 kilometer lang bunke kvas. Brande ude af kontrol, 25.000 hektar svedet af, evakuering, panik.

Oppe i Dalarna er pr-konsulenten Didrik von der Esch i sommerhus med hustruen Carola og parrets tre børn. Den øvre, segregerede Stockholm-middelklasse er en tur på landet, før familien om få dage skal rejse til Thailand, så de for alvor kan trække stikket ud i et par måneder. Efter pandemi og utroskab og parterapi og den yngste datters forsoningsfødsel har de fortjent det.