Rodløst. Hos Michel Houellebecq er Vestens åndsliv altid i akut forfald. Franskmandens essays og øvrige ikkefiktive tekster finder årsagen til forfaldet i religionens afblomstring.

Den samme verden, bare en lille smule værre

I et af de mange fremragende essays i Interventioner beskriver Michel Houellebecq den centrale kvalitet ved kollegaen Emmanuel Carrères forfatterskab. Carrère besidder en form for moralsk klarsyn, der minder om det, der prægede litteraturen, dengang moral blev anskuet som en selvstændig kvalitet. I dag er moralen ifølge Houellebecq underlagt den enkeltes opfattelse af sig selv som enten progressiv eller konservativ, og alt, der ikke passer ind i et sådant forestillet fællesskab, opfattes pr. definition som et problem.

I Carrères bog om den yderst sammensatte russiske forfatter og politiker Edouard Limonov ser Houellebecq en modsætning til tidens manglende evne til at acceptere, at geniale mennesker kan være moralsk korrumperede:

Andre læser også