Økuller. Hvor skal man søge begavet prosa om modernitet og migration, feminisme og forsoning, afsavn og arv? Prøv med Irland.
Den grønne tråd
Snakken går på lærerværelset i Hongkong. Ava er fra Irland, hun er netop færdig med at gå på universitetet derhjemme og underviser nu i engelsk på en sprogskole. Hun er hvileløs og retningsløs, har et forhold til en bankmand, en englænder, som hun bor hos, men ikke med.
På lærerværelset holder en amerikansk kollega, en ung kvinde fra Dublin, Texas, en lang hyldesttale til den grønne ø, hun forstår ikke, at irerne forlader Irland, der er jo så dejligt, »Og I har den mest nuttede udtale (...) Og er der ikke noget med, at jeres præsident er bøsse nu? Jeg fatter ikke, at jeg overhovedet tog hjem, og jeg var der i tre dage. Hvad pokker har irerne imod Irland?«
Del:
